Gå til produktoplysninger
Personligheds-portrætter - håndtegnede på papir (2-3 ugers leveringstid)
1/2

Personligheds-portrætter - håndtegnede på papir (2-3 ugers leveringstid)

1.000,00 DKK
VÆLG

⏳ Leveringstid: 2-3 uger
(Hvis du er sent ude, kan portrættet sendes indenfor 5 hverdage mod et hastetillæg på 500 kr. -  send mig først en mail inden bestilling og hør om det kan lade sig gøre at få den med hastetillæg og så bliver tillægget opkrævet separat over Mobile Pay) 

De håndtegnede personlighedsportrætter bliver lavet med blyant, blæk og Promarkers på 250 g syrefrit papir.

Hvert portræt bliver tegnet og farvelagt i hånden, og farverne bygges op i flere lag undervejs. Jeg bruger også tid på komposition, små detaljer og på at få menneskerne og dyrene til at føles genkendelige i min enkle, naive stil.

Det her er portrætter med lidt ekstra personlighed og stemning, hvor jeg gerne arbejder små personlige detaljer ind i tegningen undervejs.

  • 1-6 personer og/eller dyr
  • Samlet på ét A4-portræt

Sådan foregår det:

(Læs meget gerne teksten herunder, den burde svare på de fleste spørgsmål, men send endelig en mail til shop@livefralolland.com hvis du har spørgsmål du føler du ikke kan finde svar på :)

  1. Bestil portrættet her på webshoppen
  2. Send derefter billeder og info til shop@livefralolland.com

Det er bedst med ét samlet billede, hvis der er flere personer eller dyr med — men jeg kan også godt sammensætte flere forskellige fotos.

Hvis portrættet skal sammensættes ud fra flere billeder, så skriv gerne hvis der er højdeforskelle eller størrelsesforskelle, som ikke tydeligt kan ses på billederne.

Hvis du sender ét samlet billede med alle personer/dyr, får du referencefotoet med som et lille 10 x 15 cm print.
(Hvis portrættet sammensættes ud fra flere billeder, følger der ikke foto med.)

Når du sender mailen, må du meget gerne skrive ALT hvad du kan komme i tanke om om personen/personerne/dyrene - jo mere du kan fortælle mig, jo bedre bliver portrættet. Der er ingen øvre grænse for hvor mange ting du kan skrive, men jeg sorterer måske lidt i det, så det giver et mere 'sammenhængende' portræt. Skriv derfor også gerne hvis der er noget der bare absolut skal med fordi det siger SÅ meget om personen. Så beskriv gerne:

  • interesser
  • Yndlingsserier, bands, albums.
  • små quirks
  • ting de elsker
  • ting de hader
  • energi
  • yndlingsfarver
  • mærkelige vaner
  • ting der bare føles meget “dem”
  • Tekst - hvis deres navn skal på.

(hvis der kun bestilles 1 person og de har et kæledyr, så kan det sagtens komme med som en del af deres 'ting' - typisk vil jeg tegne det i et billede på en væg eller lignende, men det kommer ikke til at være en så fremtrædende del af portrættet som personen er)

Så putter vi al informationen ind i min krøllede hjerne og ser hvad der kommer ud i den anden ende.

Når jeg har læst al infoen tegner jeg løst med blyant og 'bygger op', hvilke detaljer der skal være hvor. Så lægger jeg det lidt til side og og kigger på det igen dagen efter. Så tilføjer eller fjerner jeg som regel lidt og så outliner jeg det hele med blæk. Så ligger det 'til tørre' en en dags tid og så lægger jeg første og andet farvelag med mine tuscher hvor jeg farver 'vådt på vådt' hvilket er rigtigt godt til mindre ´skygger´. Så tørrer det igen en dag hvor jeg så farvelægger igen med samme farver. Her bliver det 'vådt på tørt' hvilket giver nogle lidt stærkere kontraster end 'vådt i vådt'. Så tørrer det igen en dags til inden jeg til sidst tegner alle de små detaljer med blæk (små streger under øjnene, bevægelse i hår, osv). 

Du må også meget gerne skrive hvis der er bestemte farver du gerne vil have med — eller farver der helst skal undgås. Det gør jeg gerne, det gavner ingen at nogen modtager en gave med deres hadefarve ud over det hele som de ikke har lyst til at hænge op. 

Praktisk info:

  • Der er ingen returret eller refundering på speciallavede portrætter
  • Jeg har fuld kunstnerisk frihed undervejs, så tegningen udvikler sig lidt som den nu engang gør mens jeg sidder med den
  • Hvis portrættet bliver beskadiget under fragten, sender jeg selvfølgelig et nyt uden beregning

Du modtager:

  • Den originale håndtegning med posten rammet ind i en lys træramme (følger med i prisen på alle håndtegnede personlighedsportrætter) - jeg bruger rammer uden ægte glas, ikke fordi jeg ikke er fan af ægte glas, men selvom det er pakket meget forsvarligt ind, så har jeg desværre flere gange oplevet at glasset er gået i stykker under transporten og har ridset og ødelagt tegningen. Rammen er blot en IKEA ramme, så ikke noget dyrt, så du kan også sagtens flytte den i en anden ramme hvis du ønsker. 


 

Måske kan du også lide ...